Torsdag d. 24. august 2023, kl. 17:00
Sådan en sommer flyver bare afsted! Så nu samles vi til en kort gudstjeneste om Guds kærlighed og strand og grønne enge og om vores alle sammens allerbedste sommerminder. Når vi så sidder der omkring lejrbålet, skal vi også høre, hvad Jesus engang sagde i sin store tale på bjerget: I er heldige, sagde han, hvor er I heldige!
Efter gudstjeneste er der aftensmad i Margrethesalen. Madpandekagerne vender tilbage denne aften, og salat-damerne tryller lækkert sprødt og grønt frem til voksne og børn. Prisen for mad pr. person over18 år er 40 kr. Børn og unge under 18 år spiser gratis. Tilmelding til maden er nødvendig via margrethekirken.dk senest tirsdag 22. august kl. 12.00.

Medvirkende | Lise Nedergaard |
Sted | Margrethekirken, Revlingbakken 18, 9000 Aalborg |