Velkommen til Margretheeftermiddag denne gang med en lokal foredragsholder:
”Jeg hedder Karin Trine Pedersen, er 70 år og har arbejdet som journalist i Aalborg og Nordjylland siden 1974, med enkelte afstikkere til Aarhus – for at gøre uddannelsen færdig – og til USA på et års ophold sammen med familien. Har skrevet om alt mellem himmel og jord og mødt utroligt mange mennesker, der har delt deres historier med mig. Pensioneret i 2022 – men er fast tilknyttet Nordjyske som teateranmelder og klummeskribent. I mit foredrag vil jeg fortælle om mit liv med journalistik, krydret med sjove anekdoter om både kendte og ukendte nordjyder og med billeder fra hverdagene i det nordjyske medielandskab.”
Vi ser frem til en hyggelig stund i Margrethesalen med fællessang, foredrag og eftermiddagskaffe!

Medvirkende | Helle Winther |
Sted | Margrethekirken, Revlingbakken 18, 9000 Aalborg |
Pris | Kaffe og brød kr. 25,- |