Udgivet man d. 18. jan 2021, kl. 10:32

I søndags på 2.s.e.H3K var der en kort gudstjeneste i Margrethekirkens høje rum med evangeliet om vinunderet i Kana (Johs 2,1-11).

I Kana var festen gået i stå. Vinen var bogstaveligt talt sluppet op. Omkring de smukt dækkede borde sad gæsterne og sank ind i sig selv og havde, om ikke fysisk, så i hvert fald mentalt forladt det festlige lag og var gået hjem. Jesu vinunder ved det bryllup var ifølge evangelisten Johannes det første tegn i fortællingen om ham – det første og vigtige guddommelige kærtegn, kunne man også sige – på, hvordan han genskabte og lod det flyde med glæde og liv. Ikke bare med mere liv, men med nyt liv! Fælles liv. Gavmildt og med rund hånd og endda uden at sidde og vogte over et eller andet patent på sit vinunder.

VIN i glassene for søren! "Du har gemt den gode vin til nu!?", udbrød skafferen overrasket. For det handler om kvalitet, det her, og ikke alene om rigelige mængder. Det handler om ny smag og glæde. Festen kommer til live igen. Vinen breder sig som varme i kroppen. En mægtig befriende og livsfornyende, berusende kraft. Så man kan give slip for en stund uden at bekymre sig om, hvad der er fornuftigt eller nødvendigt eller hvad, der går an.
Og der er ting, man opdager, og som sindet åbner sig for, når man får det skud glæde og mærker dét guddommelige kærtegn. Livet slippes fri. Man ser, at det er mere end snusfornuft og overlevelse – og tror det: Dagene er jo begyndt at blive længere – frostvejret og den nyfaldne sne har gjort verden skinnende klar de sidste dage – børnenes glade stemmer udenfor og lyden af deres slæder hen over den frosne jord går lige til hjertet! Der var også syge, der fik hjælp – trods alt; der var grædende, der fandt lyttende øren; der var sørgende, der fandt trøst. Og kunne lidt igen. Og rejste sig.

Gudstjenesten sluttede, og vi gik hjem som med et kærtegn fra pigekorets sang, Brorsons smukke "Her vil ties, her vil bies" (Lyt til den her i en indspilning med Danmarks Radios Pigekor - https://music.youtube.com/watch?v=Pg-7SpkhYOs...):

Her vil ties, her vil bies,
her vil bies, o svage sind!
Vist skal du hente, kun ved at vente,
kun ved at vente, vor sommer ind.
Her vil ties, her vil bies,
her vil bies, o svage sind!

Trange tider langsomt skrider,
langsomt skrider. Det har den art.
Dagene længes, vinteren strenges,
vinteren strenges. Og det er svart.
Trange tider langsomt skrider,
langsomt skrider. Det har den art.

Turteldue, kom at skue,
kom at skue! Bag gærdet hist
dér skal du finde forsommers minde,
forsommers minde, alt grøn på kvist.
Turteldue, kom at skue,
kom at skue bag gærdet hist!

Eja, søde førstegrøde,
førstegrøde af bliden vår!
Lad det nu fryse, lad mig nu gyse,
lad mig nu gyse. Det snart forgår.
Eja, søde førstegrøde,
førstegrøde af bliden vår!

Due, kunne du udgrunde,
du udgrunde, hvad der nu sker!
Kulden den svækkes, blomsterne dækkes,
blomsterne dækkes, jo mer det sner.
Due, kunne du begrunde,
du begrunde, hvad der nu sker!

Kom, min due, lad dig skue,
lad dig skue med olieblad!
Se! nu er stunden næsten oprunden,
næsten oprunden, som gør dig glad.
Kom, min due, lad dig skue,
lad dig skue med olieblad!

--

Verden er skruet ned i begrænsninger i denne tid. Men evangeliet bobler af en glæde og et overskud, som ingen virus kan få has på.

Billedet her er Peter Brandes' fremstilling af Brylluppet i Kana - parti fra det gyldne alter i Nørre Nissum Kirke. (Foto: Benny Grey Schuster, Modernekirkekunst.dk)

Kategorier Prædiken