Udgivet man d. 3. dec 2018, kl. 11:25

Højmesse i Margrethekirken ved sognepræst Lisbeth Solmunde Michelsen
25. november 2018

Prædiketekst: Mattæus 11, 25 - 30
Sidste Søndag i Kirkeåret (II)

Salmer: 732, 380, 303 / 638, 439, 430 og 431

BØN
Vis mig dit ansigt
Før alt er forbi
Så er vi begge til stede.

Tidligere hed denne søndag 24. 25. eller 26. søndag efter Trinitatis. Det var før den nye bibeloversættelse og den nye gudstjenesteordning.

Medens første tekstrække afslutter kirkeåret med Verdensdommen, så hører vi i anden tekstrække

”Jesu fryderåb”

Der åbnes allerede for Jesu fryderåb i indgangslæsningen med profetien af Mika: 

”Kom, lad os drage op til Herrens bjerg.
Han skal vise os sine veje, og vi vil gå på hans stier”

Vi begyndte Trinitatistiden, Trinitatis - søndag, første søndag efter Pinsen, med at høre om Jesu magt og myndighed, Missionsbefalingen.

Siden har vi søndag efter søndag hørt om menneskenes livsbetingelser.

Markerne blev høstet, frugterne plukket.
Skoven falmede, flammede.
Så fulgte efteråret med løvfald og død.

Såvel kirkeår som menneskeliv spejler sig i årets og naturens gang, - frugten af et levet liv.

Vi slutter kirkeåret, KIRKENS NYTÅRSAFTEN, med at høre Vorherres budskab:

Lev og elsk på trods af død og dom.
Med ”Jesu fryderåb”
”Kom til mig”
Ordene fremkalder Thorvaldsens Kristusfigur for vores øjne / nethinde. Tro og tillid til at
”Herren løfter sit ansigt mod dig og giver dig fred”

__________

Jeg hørte en dramatisk og tankevækkende radioudsendelse, om et kendt tysk politikerpar, der blev fundet myrdet i deres lejlighed. Ved de efterfølgende politiundersøgelser, viste det sig, at manden havde skudt sin hustru og siden sig selv.

Den tyske verden var rystet.
Var det et klassisk kærlighedsdrama?
Var den tilsyneladende pletfrie kærlighed forvandlet til dæmoni? Had?

Som baggrundsmusik til det dramatiske dobbeltdrab, hørte vi brudstykker fra operaen ”Orfeus og Eurydike”. Det er et gammelt græsk sagn, som fortæller om Orfeus, der henter sin elskede Eurydike op fra dødsriget.

Sagnet fortæller, at Orfeus får lov til at beholde Eurydike levende, hvis hun lover, at se på ham hele tiden, - og ikke vender ansigtet bort fra ham, medens de stiger op fra de dødes rige.

Til gengæld må Orfeus ikke vende sig om og se på hende, før de er ude af dødsriget.
Gør han det, vil hun dø for evigt.

Undervejs forstår Eurydike ikke, hvorfor hendes elskede Orfeus ikke ser på hende.
Da hun insisterer vender Orfeus sig om imod hende. Eurydike synker død om for evigt.

____________

Benny Andersen har skrevet et radiospil om Orfeus og Eurydike, men han ændrede sagnet til et hørespil om et døende Danmark.

Orfeus hedder i hørespillet noget så dansk som Hr. Jensen. Stykket er politisk, men det rummer også et gennemgående digt om kærligheden og døden, lyset og mørket.

Benny Andersen skriver:
”Skil dig fra mørket og tag dit parti.
Du er det lys, du kan sprede.
Vis mig dit ansigt før alt er forbi,
- så er vi begge til stede”

Disse ord har altid talt stærkt til mig. De er så tætte, rummer så meget. Som menneske må du hele tiden vælge, vælge mellem lys og mørke, mellem liv og død. ”Skil dig fra mørket og tag dit parti”

Hvem har ikke i livet taget parti for mørket?

Livet var så svært og så fyldt med smerte, sorg og skuffelser. Hvad var livet værd mod den lange søvn?

Nogle søger tilflugt i søvnen /døden, tager deres liv, vender verden, familie og venner ryggen, fordi de ikke er ens kærlighed værd, eller de synes ikke, at de er dem værd.

Jeg har begravet for mange, der tog denne beslutning.

Digteren digter det modsatte, et andet budskab:
”Du er det lys, du kan sprede”

Jesus siger ”Kom til mig”

Han løfter sit ansigt mod dig og giver dig fred.

Jesus sagde ”Jeg er verdens lys og I skal være verdens lys”

Du rummer i dig et lys, som kan give andre tro, håb, kærlighed, - og trøst.

Når du smiler, da skinner du på et andet menneske, - og giver dem tro, håb, kærlighed, - og trøst.

Lyset fra dit ansigt lever dine medmennesker af, din næste af: din ægtefælle, mand, kvinde, kæreste, barn, barnebarn, ven, veninde…

Hvis et barn får alt, men ikke smilet, lyset fra ens fars eller mors ansigt, får det for lidt. Jeg har set det så ofte, når forældre henter deres børn.

____________

Det er ikke altid, vi viser vores virkelige ansigt.
Tit bærer vi masker.
Men når vi mærker, at vi er sammen med den, der elsker os, - så tør vi vise vores ansigt.

At vise sit ansigt, det er at være sig selv.
Når vi viser vores ansigt, er vi for alvor til stede.

Digtet fortsætter:

”Mørket vil binde, men lyset gør fri.
Bred er den smalleste glæde.
Vis mig dit ansigt før alt er forbi.
Så er vi begge til stede”

Tanken om døden kan få livet til at se ud som ingenting.
Så kort, alt for kort.

Men digteren siger:
”Bred er den smalleste glæde”

Hvis man er glædesløs og ønsker at flygte fra det hele,

så kan selv en lille glæde føles bred.

Vi ser det bedst hos børnene.
De kan vende sig væk fra livet, skjule ansigtet, surmule, gå i sort, beslutte, at de aldrig mere vil snakke med far eller mor igen, men pludselig får de øje på en bamse en dukke en bil, en blomst en bi, en regnbue, så står de der, smilende, snakkende.
De har glemt sig selv.

___________

MEN NÅR LIVET GØR ONDT

hvordan kan vi vide, at livet er værd at leve, når det ender med, at vi dør?

Eller hvordan kan vi vide, hvem der er vores kærlighed værd?

Vi kan ikke vide, hvem der er vores kærlighed værd!

Når det drejer sig om at leve, at elske, må vi nøjes med at tro, at håbe...

______________

Jeg kender mennesker, der døde af mangel på kærlighed.
Nogle fordi de selv gjorde en ende på deres liv.
Andre fordi de langsomt mistede livsmodet.

Man behøver ikke at være rigtig død for at befinde sig i de dødes rige.

Dér er du, når du lever uden tro og uden håb,
- uden kærlighed

_________________

Måske tænker du nu, hvad har alle disse tanker og ord med dagens evangelium at gøre?

Så er dagens budskab!

Jesus vendte aldrig sit ansigt bort fra mennesket.
Uanset hvilket menneske.

Så så han på mennesket med en kærlighed, som vi kun kender fra Bibelen, - fra Jesu fryderåb:

”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile”

Jesus kendtes ved dem, ved dig …

HAN lod sit ansigt lyse på dem, på dig …

Han viste os Guds ansigt
- kærlighedens ansigt.

DERFOR LYSER PRÆSTEN TIL SIDST VED HVER ENESTE GUDSTJENESTE GUDS VELSIGNELSE:

Herren velsigne dig og bevare dig!
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig!
Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!

AMEN

Lisbeth Solmunde Michelsen, sognepræst

Kategorier Prædiken