Udgivet af Anonym, man d. 4. sep 2017, kl. 07:53

Høstrefleksion af Pia Kirkegaard skrevet sensommer 2016, delt sensommer 2017 mens vi nærmer os høstugen i Margrethekirken.....

Sol. Æbler. Hvepse. Løv. Stubmark. Fugletræk. Skumring.

Ordene har umiddelbart ikke noget tilfælles. Alligevel så danner de og mange flere som vi kunne finde på hvis vi ville en stemning af sensommer, efterår og høst.

Tag eksempelvis ordet skumring. De seneste dag med hedebølge får os til at glemme at vi er i september måned. Sommertøj og bare tæer i sandaler. Grillmad ude på terrassen. Men om aftenen bliver der hurtigt mørkt. Det er slut med de lyse nætter. Vi er i den tid hvor det skumrer. Vi er i den tid hvor lyset trækker sig tilbage.

Det er på denne tid hvor vi kører forbi stubmarkerne. Stive , strittende og gulblege. Her var der for få måneder siden grønt og gyldent. Her bølgede det af liv. Nu er de stive strå en vemodig og næsten sorgfuld påmindelse om at livet nødvendigvis skal gå til for at bringe frugt. Ja, selve det et leve er hele tiden at give og dele ud af sig selv. Det er som om at en stubmark som efterårssolen skinner på på en gang fylder os med glæde men også sorg. Sikke meget der bar frugt. Hvor blev det hele af?

Fugletræk er på vej sydpå et sted langt oppe over stubmarkerne. De er lidt sent på den i år. De vil også gerne have den sidste varme med sig i kroppen til den lange rejse. Vi hører dem - før vi ser dem.  Lyden af fuglevinger der slår i luften. Vi hører den samme lyd efterår efter efterår. Tænk de flyver hele den lange vej af egen kraft. De kan meget ved egen kraft. De fugle. Vi kan meget af egen kraft. Vi mennesker. Men også deres verden er begrænset - for det sted de forlod og det sted de ankommer til,  er ikke abstrakt men meget konkret og lokalt.  Måske er det lige netop det vi skal lære af trækfuglene, at vi på en gang har uendelige muligheder men også er begrænsede af tid og sted. At alting har en tid.

Vinter,  sommer, høst og vår . Hvad der kommer - husk det går. Siger Piet Hein. Løvet falder og og bladene falder af kastanietræerne, æblerne er løse på tråden og hvepsene svælger i festmåltider på græsplænen. Ude i min garage står en gammel æblekasse. Engang i tidernes morgen har min far skrevet på den hvilken æblesort der skulle i lige netop den kasse. Han er her ikke længere nu. Og mine æbletræer bærer endnu ikke så meget frugt at jeg kan fylde den gamle kasse. Men han er her alligevel lidt – jeg ser ham i den gamle æblekasse og i æblet jeg plukker fra træet og spiser. I duften af jord fra nedfaldsæblerne. Og jeg tænker at det at tage en bid af et discovery-æble er at vide hvordan paradis smager.  Og at der er så mange måder hvorpå man kan bære frugt.

Og solen står op og går over paradisets kyst. Sensommersolen der skinner på os ikke længere flammende gul men brændende rød når den står op over Aalborgs tagrygge.  Solen begynder dagen før de fleste  andre og kaster lys på os og på vores gøremål. Den får os til at tænke taknemmelige tanker. Ja, når vi ser på den undres vi  over meningen med solen, månen, stjernerne og universet og meningen med os selv. Og måske tænker vi:  Livet er en morgengave. Og vi aner at solen er mere end en stjerne for der må være nogen eller noget  der står bag. En der har sat det hele i gang. En der begyndte det hele.

Det er høst. Lyset trækker sig tilbage. Fuglene er på træk. Æblerne falder til jorden. Alting ser ud til at være i opbrud. Så måske også vi bliver inviteret til at tænke over opbrud? Inviteret til at tænke over livet og vores opgave og vores mission. Inviteret til at tænke over livet og takke for det.  Inviteret til at tænke over hvordan vi lever, om det liv vi lever bærer frugt og hvilken. 

Sol. Æbler. Hvepse. Løv. Stubmark. Fugletræk. Skumring.

Alting gentager sig i årstiderne og  alting er – med den levende Gud - nyt og i opbrud. Gud kalder os til at nyt liv. Høst betyder at Guds og vore egne liv bliver bundet sammen i en ny relation der gør livet nyt. Og for os der fornemmer høstens vemod, sorg og afslutning og vores eget endelighed og skrøbelighed – evne til at såre og blive såret, så er det godt nyt.  

Kategorier Forside