Prædiken til 4.s.e. trin 2023, Margrethe Sogn ved Ruth Østergaard.
3 dåb.
Salmer: 15, 750, 303 — 276, 807
Gud, lad os høre dit ord til liv, kærlighed og glæde.
Vær barmhjertig, siger Jesus. Hvorfor ser du splinten i din brors øjne, men bjælken i dit eget øje ser du ikke? Vær barmhjertig!
Hvis man læser i sociale medier i denne uge, så er det ikke lige frem barmhjertighed, der præger folks spontane udgydelser over ham, der nu er dømt for en voldsom forbrydelse mod en ung pige.
Måske er det forståeligt, at vi har brug for at komme af med vores vrede og hævntørst. Men nu siger Jesus altså: vær barmhjertig. Er det altid menneskeligt mulig at vise barmhjertighed og tilgive?
Og alt sammen rører det ved spørgsmålet: Hvad er ondskab og hvem er onde?
Forsvarsadvokat Thorkild Højer har i denne uge været ude og sige at ondskab ikke findes. Der er, siger han, altid en årsag til at folk handler som de gør :psykisk sygdom, jalousi, en problematisk barndom etc. - men decideret ondskab, siger han, det findes ikke.
Jeg tror ikke han har ret. Ondskab findes i verden og i mennesker. Og vi fjerner ikke ondskaben ved at lade som om, at den ikke eksisterer.
Et kristent menneskesyn hævder at ondskab findes. At vi mennesker har fået en fri vilje, og at vi kan vælge at handle ondt eller barmhjertigt.
Så jo, ondskab findes. Det springene punkt bliver så hvor, og hos hvem?
Skillelinjen mellem onde og gode, den går ikke mellem Rusland og USA, - den går ikke mellem politiske partier, skillelinjen mellem onde og gode går ikke mellem mig og den, som jeg ikke kan tilgive. Nej skillelinjen mellem ondt og godt, den går lige ned gennem et hvert menneskehjerte, - gennem alle menneskehjerter.
Aleksander Solsjenitsyn siger, at ingen af os skal tro, at vi er for fine til at rumme en mulighed for selv at være onde.
Og nu nærmer vi os så hvor vi kan finde barmhjertigheden mod andre. Det er ved at kende bjælken i vores eget øje.
Det fortælles at bedemændene i Kbh. - når de ikke kunne finde bærere til ensomme menneskers båre, der skulle bæres ud af kirken, - allierede sig med byens taxachauffører. Og så kørte chaufførerne rundt med sort habit i bagagerummet og blev tilkaldt. Men de kunne ikke gå i takt. Og så sagde bedemanden: ”I skal bare gå og tænke: Det er godt det ikke er mig, og så gå i takt til det.” Og så gik det jo fint. MEN vi går jo på to ben, - og det andet ben det siger: ”Det ku` li` så godt ha` været mig”
Den tanke, at det kunne li` så godt have været mig er frugtbar i mange sammenhænge. Også når det gælder hvad Jesus befaler os i dag: at være barmhjertige. Ikke at dømme - og da slet ikke at fordømme.
Når vi har svært ved at vise barmhjertighed er det måske fordi vi glemmer, at vi selv lever af barmhjertighed, og fordi vi glemmer at ”det kunne li` så godt have været mig” der gjorde den fejl som jeg ikke kan tilgive min veninde eller bror.
Alt hvad jeg har sagt indtil nu, - og alt hvad jeg har citeret Jesus for, er jo ikke noget kristendommen har patent på. At vi skal være barmhjertige, kan vi høre mange steder. Det er der både politiske partier og humanitære organisationer der slår på tromme for. Og derfor kunne man spørge: Hvad er det specifikt kristne ved teksten til i dag.
Ja, - det er faktisk det, der er det glædelige budskab i dag, at Jesus siger: Vær barmhjertig, lige som jeres himmelske far er barmhjertig.
Gud er barmhjertig!
Da Gud så, at vi mennesker udviste både vores gode og onde sider , da han så at vi fordømmer hinanden, og endda nogen gange ordner paragrafferne ved selvtægt, da kunne Gud godt have siddet i sin himmel og tænkt: ”Det er godt det ikke er mig”. Men det gjorde han ikke. I stedet tænkte han: ”Det må hellere blive mig.” Og så sendte han Jesus for at vise, at han er barmhjertige mod hvert eneste menneskebarn, -også dem, som vi ikke kan tilgive og vise barmhjertighed. Og når han mødte menneskers ondskab, bad han: Far, tilgiv dem, for de ved ikke hvad de gør.
Og det er en bøn vi må øve os i at bede for dem, vi ikke kan tilgi’. Når vi ikke kan tilgi’ mennesker, når vi ikke kan vise barmhjertighed mod forbrydere, så må vi udvise den barmhjertighed, at vi tåler, at Gud er barmhjertig, også der hvor vi synes tingene er utilgivelige og når mennesker gør ting, hvor det vitterlig ser ud som om mennesker ikke ved, hvad de gør.
På medierne var der bl.a. én der total mistede filteret for ordentlig tone og skrev: ”Gid du må brænde op i Helvede”.
Da tænkte jeg: DET må du så lade Gud om, hvad han gør.
Den barmhjertighed kan vi altid udvise: når vi selv har svært ved at tilgive. Vi må acceptere at vi skal dele Guds barmhjertighed med dem, der ikke ved hvad de gør. Amen.
| Kategorier | Prædiken |