Spaghettigudstjeneste er Margrethekirkens særlige gudstjeneste for børnefamilier, bedsteforældre og børnebørn og andre med lyst til at deltage i en kort gudstjeneste i børnehøjde.


Med børnehøjde forstås der, at her er bibelfortællingen levendegjort, enten med konfirmander der har dramatiseret den, eller hvor børnene selv er med i historien som f.eks. da alle børn
var løver i ”Daniel i løvekulen”. Vi synger også salmer og sange, hvor man kan gøre fagter eller trin til. Vi beder ekkobøn, så bør-nene lærer at bede til Gud, og så er der også altid plads til børnenes mange spørgsmål til gudstjenesten.
Hvornår?
Spaghettigudstjenester holdes altid på forskellige hverdage kl. 17.00.
Fra kl. 17.00 – 17.30 holder vi gudstjeneste.
Kl. 17. 30 er der fællesspisning i salen, hvor der serveres kødsauce, pastaskruer, samt salatbuffet.
Herefter er der tid til børnene kan lege, for de små er legetøjet sat frem og for skolebørnene er der arrangeret en specifik aktivitet der tager omkring en halv time, imens har de voksne mulighed for at drikke en kop kaffe og snakke med de andre voksne. Vi slutter som regel omkring kl. 19.00 men man bestemmer selv, hvornår man siger ”tak for i aften”.
Hvordan?
Pga. af madlavningen er det dejligt i tilmelder jer senest dagen før spaghettigudstjenesten til sognemedhjælper Cathrine Bengtson på tlf.: 23 23 95 22 eller smh.margrethe@mail.dk
Prisen for spisningen er 25 kr. pr. voksen, børn spiser gratis!
Kommende spaghettigudstjenester:
D. 25. januar
D. 01. marts
D. 11. maj