Dåb og navngivning
   
Senest 6 måneder efter fødslen skal barnet have navn.
Er man i tvivl om navnelovgivningen, rådgiver kordegnen gerne.
Man kan også med fordel hente oplysninger og formularer/blanketter på www.personregistrering.dk

Dåb

Når barnet døbes, sker navngivningen normalt i forbindelse med dåben.
Henvendelse om dåb rettes til kirkekontoret..
Det er skik, at dåben foregår ved gudstjenesten, som i Margrethekirken altid er søndag kl. 10. 
 
Inden dåben har forældrene en samtale med præsten. Samtalen kan foregå hjemme hos forældrene eller i kirken, som man ønsker det.
Samtalen vil dreje sig om de praktiske spørgsmål i forbindelse med dåbshandlingen.
Den vil også komme ind på, hvad dåben betyder,
og hvad man siger Ja til, når man lader sit barn døbe.
 
Mindst 2 og højst 5 personer optræder ved dåben som faddere.
For at være fadder skal man være konfirmeret (eller over konfirmationsalderen) og være medlem af Den danske Folkekirke.
Fadderne er dåbsvidner og skal være til stede ved dåben.
Hvis barnets forældre dør, før barnet bliver voksen, er det fadderne, der har ansvaret for, at barnet vokser op i den kristne tro.
Som fadder kan man også få betydning for barnet på andre måder. Ikke sjældent opstår der et særligt bånd mellem et barn og fadderne.  Ved at være fadder har de vist, at de står bag barnet og står inde for det, der blev begyndt i dåben.
 
Navngivning

Hvis barnet ikke skal døbes, sker navngivning ved henvendelse til kirkekontoret.